Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen ”Søndervangen” d. 26. februar 2020
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Aflæggelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer /suppleanter
6. Valg af revisor
7. Indkomne forslag
8. evt.
Ad 1. Egon Christensen valgtes som dirigent.
Ad 2. Anne-Marie aflagde herefter bestyrelsens beretning for det forløbne år.
Der er 100 betalende husstande (ud af 141). Hvert år besøger Anette husstande, som ikke har betalt. 50-års jubilæumsfest afholdes - hvis der opbakning/tilslutning til det - næste år i - formentlig - juni måned (bestyrelsen kommer med forslag til en dato). Der vil blive nedsat et festudvalg bestående af bestyrelse og beboere, hvor alle er velkomne til at deltage. Der er observeret flere biler, som holder på stikveje både i dag- og aftentimer. Anne-Marie har anmeldt det til politiet, og alle beboer opfordres til at gøre det samme, hvis de oplever tilsvarende.
Der var følgende bemærkninger til beretningen:
- betalende medlemmer kan ses på hjemmesiden,
- fejl og mangler (huller i vejen, belysning m.m.) kan anmeldes til kommunen via appen "Aarhus Borgertip".
Ad 3. Anette fremlagde og gennemgik foreningens regnskab for det forløbne år. Regnskabet blev efterfølgende godkendt.
Ad 4. Uændret kontingent på 250 kr./år blev godkendt. På grund af stigende renovationsomkostninger, bør medlemmer dog forberede sig på en mindre stigning i kontingentet i fremtiden.
Ad 5. Følgende blev genvalgt:
Anette Pedersen - bestyrelse
Katarina Domanski - bestyrelse
Søren Dahl Søby - suppleant.
Bestyrelsen har efter valget på generalforsamlingen konstitueret sig således:
Formand: Anne-Marie Avnsted, Karensmindevej 38
Næstformand/sekretær: Katarina Domanski, Anerovej 11
Kasserer: Anette Pedersen, Anerovej 4
Suppleant: Søren Dahl Søby, Anerovej 17
Suppleant: Lars Sommer Søndergaard, Karensmindevej 32
Ad 6. Egon Christensen blev genvalgt til revisor.
Ad 7. Ingen indkomne forslag
Ad 9. Eventuel:
- Der blev uddelt udskrift med informationer fra Aarhus Omegn vedr. den nye bebyggelse ved tankstationen og butikscentret.
Generalforsamlingen sluttede ca. kl. 19.40 og foreningen var herefter vært ved smørrebrød / øl / vand. Fremmødet var 14 medlemmer foruden bestyrelsen.
Anne-Marie skriver mail til samtlige medlemmer vedr. det næste bestyrelsesmøde, som forventes afholdt i begyndelsen af april måned.
26. februar 2020 Katarina